De fleste pladser i et hjem er ikke beregnet til at være arbejdsstation. Sofaen, lænestolen, spisebordet, sengen osv. Behagelige steder at opholde sig, men sjældent ergonomisk tilstrækkelige til 7-8 timers stillesiddende arbejde.
Det bedste rum til et hjemmekontor er altid der, hvor du har plads til at indrette en din egen arbejdsstation. Med et bord, der har den rigtige højde og størrelse til dine behov, arbejdsstol, afstand mellem computer og stol osv.
Hvis du har mulighed for det, skal du vælge et rum eller et område af et rum, som ingen andre bruger.
Du behøver ikke at have et arbejdsværelse eller dit eget kontor. Det kan sagtens være et hjørne af stuen, hvor du finder plads til at indrette dit hjemmekontor. Det pynter måske ikke med et hjemmekontor i stuen, men det er vel at foretrække, hvis alternativet er at få ondt i ryggen?
Læs også: Det optimale hjemmekontor – indretning med arbejdsglæde og ergonomi i fokus
Inspirer hinanden til gode hjemmekontorer
Du er helt sikkert ikke den eneste på din arbejdsplads, som nogle gange arbejder hjemmefra. Højst sandsynligvis har de fleste deres eget hjemmekontor og har gjort sig erfaringer med, hvad der virker godt og knap så godt.
Del erfaringer med hinanden om det gode hjemmekontor. Hjælp hinanden med at få det bedste ud af hjemmearbejde. Der masser af gevinster at hente, hvis arbejdspladser sætter ergonomi og det gode arbejdsliv på dagsordenen. Hvordan du får sat skub i det projekt, kan du læse mere om her.