Tilbage på arbejde: Forventninger vs. virkelighed

Corworkers at the office

published

Flere vender for tiden tilbage på arbejde efter en lang periode med hjemmearbejde. Men selvom du måske har savnet at hænge ud med kollegerne, så kan det være svært at vende tilbage på arbejde. 


Nu hvor hverdagen banker hårdt på døren er det måske faktisk en lille smule angstprovokerende at skulle hoppe ud af joggingbukserne og i det work wear, som har hængt i skabet og samlet støv. Heldigvis er du ikke den eneste, der sidder med den følelse.  

Husk på, at dine kolleger jo også har været hjemsendt og siddet hjemme i deres sofa i joggingbukser, holdt pyjamasfest på zoom, og haft ondt i nakken af dårlige arbejdsstillinger.

Læs også: Forebyg smerter i håndled ved kontorarbejde

Mange af dem sidder højst sandsynlig lige nu med de samme bekymringer som dig. For at komme så godt tilbage på arbejde som muligt, er det en god idé at forventningsafstemme med dig selv. På den måde kan du selv tage styringen med, hvordan du kommer godt tilbage på kontoret - uanset om det er fuld tid eller et par dage om ugen. 

Læs også: Sådan kommer du godt tilbage til kontoret

5 gode råd til at komme godt tilbage på arbejde

1. Det er helt normalt at bekymre sig, men det er vigtigt, at du tager hånd om dine bekymringer. Derfor kan det være godt at stoppe op, når bekymringerne kommer, så du kan reflektere over dem og blive bevidst om, hvad de reelt er.

2. Tal med din chef, hvis du har det svært ved at komme tilbage. Det kan hjælpe at få sat de ydre rammer for dit arbejde, og en plan for den første tid tilbage på arbejde.

3. Forbered selv forslag til, hvad der vil fungere for dig, for at komme godt tilbage på kontoret. Når du har en god og klar kommunikation med din leder, så bliver tingene nemmere.

4. Sørg for at holde mentale og fysiske pauser for at få ladet op i løbet af dagen.

5. Anerkend, accepter og tal med hinanden om, at I har forskellige måder at håndtere corona på: Nogle kolleger af måske mere ængstelige end andre, og det skal der være plads til.

Alt du har brug for at vide om ergonomi

Det gode arbejdsfællesskab 

En af de ting, der er hårdt ved at vende tilbage på arbejde er, at vi får brudt op i vores vaner igen - og måske får udfordret vores work/life balance igen. Derfor er det ikke bare chefen, du skal tale med, men alle dine kolleger, så I igen kan få etableret et godt arbejdsfællesskab.  

For at få startet godt op igen er det helt afgørende, at I taler sammen - både om, hvordan det har været at arbejde hjemme, men også hvordan I ser på fremtiden sammen. 

Alle dine kolleger har jo også arbejdet hjemme, og har nok også tænkt over, hvordan deres arbejdsliv kan blive bedre. For selvom vi har savnet menneskelig kontakt, gratis kaffe, kuglepenne i stakkevis og en printer, der virker, så er kontoret jo også ofte lig med forstyrrelser i arbejdet, faste mødetider der udfordrer vores work/life balance og ikke mindst transporttid frem og tilbage. 

Kontorlivet kalder og med lidt forberedelse, skal du nok blive klar.