Alt du skal vide om sygefravær

Hver dag er knap 4 pct. af de danske lønmodtagere syge. Heldigvis er størstedelen tilbage på arbejde efter få dage, men ikke alle er så heldige. I følge Arbejdstilsynet er mere end en tredjedel er fraværende over 30 dage.

Med denne side ønsker vi at hjælpe både arbejdsgivere og medarbejdere, som står over for sygefravær. Vi kommer omkring hvordan I kan forebygge sygefravær, hvordan I håndterer sygefravær, når det er opstået, hvilke regler og retningslinjer, som gælder de forskellige parter, hvordan I sikrer at tilbagevenden til jobbet bliver en succes, og vi linker til mere viden på området.

Vi håber, siden kan hjælpe dig.

God læselyst.

Sygefravær i Danmark

Arbejdsmiljø og begrænsning af sygefravær har de seneste år været øverst på dagsordenen i Danmark.

Både private virksomheder, offentlige institutioner og faglige organisationer har med kampagner og undersøgelser sat fokus på, hvordan det fysiske og psykiske arbejdsmiljø kan forbedres på landets arbejdspladser. Også fra politisk side er danskernes ve og vel på arbejdspladsen en topprioritet. Så sent som i december 2020 indgik Regeringen og arbejdsmarkedets parter en aftale om nye mål for arbejdsmiljøet.

To af de fire målsætninger for arbejdsmiljøindsatsen, som gælder frem mod 2030, er:
– Sikkert og sundt ergonomisk arbejdsmiljø – færre skal udsættes for væsentlige fysiske belastninger.
– Sikkert og sundt psykisk arbejdsmiljø – færre skal udsættes for væsentlige psykiske belastninger.

Sygefraværet er en af de mest benyttede indikatorer for, hvordan danskerne trives, når de går på arbejde. Og her må den foreløbige konklusion være, at der fortsat er rigtigt meget, der skal gøres. De tørre tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at det gennemsnitlige antal sygefraværsdage er steget i perioden 2013 – 2019. Og det gælder både for ansatte i den private sektor og den offentlige sektor.

Gennemsnit af antal fraværsdage
– 2013 - 8,09
– 2014 - 8,30
– 2015 - 8,53
– 2016 - 8,38
– 2017 - 8,29
– 2018 - 8,54
– 2019 - 8,57

En analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at sygefravær koster samfundet og landets virksomheder 46 milliarder kroner om året. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø skønner, at udgifter til sygedagpenge koster det danske samfund 11,3 milliarder danske kroner plus udgifter til sundhedsvæsenet og tabt produktivitet.

I første dette afsnit kan du læse mere om, hvordan sygefravær fordeler sig i Danmark.

Sygefravær i gennemsnit

De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at sygefraværet i gennemsnit lå på nogenlunde samme niveau i 2019, som det gjorde i 2013.

Alle tre sektorer – stat (inklusiv sociale kasser og fonde), kommuner og regioner og private virksomheder og organisationer, har imidlertid registreret en lille stigning i sygefraværet over den syvårige periode.

Antal sygefraværsdage i gennemsnit per fuldtidsansat

Stat (inklusiv sociale kasser og fonde):
7,39 dage i 2013 / 7,59 dage i 2019

Kommuner og regioner:
12,13 dage i 2013 / 12,93 dage i 2019

Private virksomheder og organisationer:
6,33 dage i 2013 / 6,87 dage i 2019

Ovenstående sygefraværsdage omfatter udelukkende sygefraværsdage grundet egen sygdom.

Sygeperiodernes varighed
I denne figur fra Det Nationale Center for Arbejdsmiljø kan du se, hvordan sygeperiodernes varighed er opdelt i Danmark. Som figuren viser, stammer størstedelen af sygefravær i Danmark fra kortvarige sygeperioder på 1-2 dage (23,4%).

Sickness absence rate has reached a record low

Sygefravær i det offentlige

Her kan du se sygefraværsdage i gennemsnit per år for perioden 2013-2019.

sickness absence rate has been consistently higher for public sector employees over the decade

Sygefravær i det private
Her kan du se sygefraværsdage i gennemsnit per år for perioden 2013-2019. Tallene er hentet fra Danmarks Statistik.

Læs rapporten
sick leave on average in public and private sector

Sygefravær og arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø – det fysiske såvel som det psykiske – har stor betydning for sygefraværet på de danske arbejdspladser.

Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) kan omkring en tredjedel af sygefraværsdagene i Danmark forklares med forhold, som udspringer af arbejdsmiljøet. Sammenhængen mellem arbejdsmiljø og sygefravær er dog også en kompleks størrelse. Eksempelvis har forskning påvist en klar sammenhæng mellem et fysisk belastende arbejdsmiljø og sygefraværsperioder på seks dage eller mere, men en mindre sammenhæng mellem et fysisk belastende arbejdsmiljø og kortere sygefraværsperioder.

Potentialet for at nedbringe sygefraværet er til stede på alle arbejdspladser, hvor man er i stand til at forbedre arbejdsmiljøet.

I dette afsnit kan du læse om sygefravær i forhold til henholdsvis fysisk og psykisk arbejdsmiljø og forskellene på de to typer sygefravær.

Sygefravær og fysisk arbejdsmiljø

Forskere hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har undersøgt sammenhængen mellem sygefravær og et fysisk belastende arbejdsmiljø.

Her er deres vigtigste konklusioner:
1. Et fysisk belastende arbejdsmiljø, som indeholder eksempelvis arbejde med bøjet eller vredet ryg, mange løft eller at bære ting i lang tid, øger samlet set kun i mindre grad sygefraværet, hvis man ser på alle længder af sygefraværsperioder. Det er især de kortere sygefraværsperioder, som i lille grad påvirkes af et fysisk belastende arbejde. Faktisk er risikoen for en sygemelding på 1-5 sygedage ikke væsentligt forøget for kvinder og mænd, der bærer eller løfter mindst en fjerdedel af arbejdstiden. For kvinder stiger risikoen med kun tre procent, for mænd stiger risikoen med fem procent.
2. Til gengæld øger et fysisk belastende arbejdsmiljø risikoen for længerevarende sygefraværsperioder på seks dage eller mere. Faktisk er risikoen for en sygemelding på seks dage eller længere væsentligt forøget for kvinder og mænd, der bærer eller løfter mindst en fjerdedel af arbejdstiden. For kvinder stiger risikoen med 24 procent, for mænd stiger risikoen med 47 procent. Der er altså ikke umiddelbart en sammenhæng mellem fysisk belastende arbejde og korte sygefraværsperioder. Men fysisk belastende arbejde indebærer en væsentligt forøget risiko for længere sygefraværsperioder.
3. Sannie Vester Thorsen, en af forskerne bag undersøgelsen, forklarer: “Årsagen skal nok findes i, at det korte sygefravær under seks dage påvirkes mere af andre ting. Det kan eksempelvis skyldes forkølelse, opkast og diarré eller andre ’lette’ virus-baserede sygdomme, eller det kan skyldes noget i det psykosociale arbejdsmiljø, eksempelvis tyder resultaterne på en sammenhæng mellem lav indflydelse og korttidssygefravær”.

Vi har skrevet et blogindlæg om sammenhængen mellem sygefravær og ergonomi, som du kan læse lige her.

wrist pain

Sygefravær og psykisk arbejdsmiljø

Forskere hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har ligeså undersøgt sammenhængen mellem sygefravær og et belastende psykosocialt arbejdsmiljø.

Her er deres vigtigste konklusioner:
1. Psykosociale belastninger, såsom lav indflydelse, rollekonflikter og mobning, øger risikoen for både sygefravær af kortere varighed og sygefravær på seks dage eller mere. 2. Lav indflydelse handler om, hvorvidt man har indflydelse på, hvordan og hvornår man udfører sit arbejde, hvor rollekonflikter handler om, hvorvidt man oplever modsatrettede krav. 3. Det fremgår eksempelvis af undersøgelsen, at kvinder, som rapporterer, at de oplever at have lav indflydelse i deres arbejde, har en 48 procent større risiko for at få sygefravær generelt, og 41 procent større risiko for at få sygefravær på 6 dage eller mere, end kvinder med det højeste niveau af indflydelse.

Sannie Vester Thorsen, en af forskerne bag undersøgelsen, forklarer: “De resultater, vi er nået frem til i denne undersøgelse, tyder på, at man ved at forbedre arbejdsmiljøet har større mulighed for at reducere mellemlangt og langt sygefravær end det kortere sygefravær”.

Uanset om sygefravær udspringer af det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø, kan der heldigvis gøres meget for at forebygge sygefravær. I næste kapitel skal vi se nærmere på forebyggelse af sygefravær.

blank white photo

Forebyggelse af sygefravær

“Mange arbejdspladser i Danmark arbejder målrettet med sygefravær, og erfaring og forskning viser, at man faktisk kan gøre meget for at forebygge sygefravær,” skriver Arbejdstilsynet på sin hjemmeside.

Sygefravær kan forebygges. Det er en vigtig kendsgerning, men forudsætningen er en dedikeret indsats fra hele organisationen. Ledere og medarbejdere skal have adgang til de redskaber, der sikrer, at problemer og belastninger – fysiske såvel som psykiske – bliver håndteret i opløbet, før de resulterer i sygefravær.

I dette afsnit kan du blive klogere på nogle af de mest effektive redskaber, som virksomheder kan tage i brug for at forebygge sygefravær.

Forebyggelse af sygefravær handler både om at få indført de rigtige strukturer og processer på arbejdspladsen, men de virksomheder, der investerer i ergonomisk arbejdsudstyr – eksempelvis en vertikal mus – bliver som regel også belønnet med faldende sygefravær.

Hvordan nedbringes sygefravær?

For at nedbringe sygefravær skal virksomheder først og fremmest være opmærksomme på arbejdsmetoder og strukturer, der kan hjælpe dem med at opdage de skavanker og udfordringer – fysiske og psykiske – som med tiden kan udvikle sig til længerevarende sygefravær.

Noget sygefravær – især kortvarig sygefravær grundet sæsonrelaterede infektionssygdomme og lignende – er svært at eliminere fuldstændigt. Langvarig sygefravær kan til gengæld nedbringes med den rigtige indsats.

Beskæftigelsesministeriet anbefaler på deres hjemmeside sygefravaer.dk en handlingspakke med ni gode redskaber til at forebygge arbejdsrelateret sygefravær.

Så hvordan nedbringes sygefravær?
messy home office

Omsorgssamtale ved sygefravær

I tilfælde af længerevarende sygefravær kan en leder vælge at indkalde den pågældende medarbejder til en omsorgssamtale. Modsat en sygefraværssamtale, som virksomheder er forpligtet til at afholde senest efter fire ugers sygefravær, er en omsorgssamtale et frivilligt tilvalg, som skal hjælpe medarbejderen med at vende tilbage til arbejdspladsen.

Det er vigtigt at understrege at formålet med en omsorgssamtale er at finde ud af, hvordan medarbejderen bedst kan fastholdes i jobbet. Omsorgssamtalen handler om at finde løsninger for fremtiden, som kan gøre det muligt for medarbejderen at vende tilbage til sit arbejde hurtigst muligt og selvfølgelig på en god og holdbar måde.

Samtalen handler derfor i udgangspunktet ikke om fortiden eller at afklare, hvad medarbejderen fejler lige nu, eller hvor syg medarbejderen er.

Spørgsmål til omsorgssamtale:
– Hvordan har du det?
– Hvordan kan vi som arbejdsgiver bedst muligt hjælpe dig med at vende tilbage til dit arbejde?
– Hvilke redskaber eller foranstaltninger tror du kunne hjælpe dig med at fastholde dit arbejde?

I tilfælde af længerevarende sygdom skal lederen indkalde medarbejderen til en sygefraværssamtale, inden der er gået fire uger efter medarbejderens første sygedag.

Forskellen på de to typer samtaler: En sygefraværssamtale er obligatorisk, og den skal afholdes inden fire uger fra medarbejderens første sygedag. En omsorgssamtale finder typisk sted på et tidligere tidspunkt end en sygefraværssamtale. Omsorgssamtalen er et godt redskab til på et tidligt stadie i sygefraværet at sætte gang i en dialog omkring, hvordan virksomheden kan hjælpe medarbejderen tilbage i sit job.

Sygefraværssamtale
Ligesom med en omsorgssamtale er formålet med en sygefraværssamtale at fastholde medarbejderen i sit arbejde. Forskellen på de to typer samtale er, at sygefraværssamtalen er arbejdsgiverens pligt, og den skal afholdes inden fire uger fra medarbejderens første sygedag.

En omsorgssamtale finder typisk sted på et tidligere tidspunkt end en sygefraværssamtale. Formålet med med en sygefraværssamtale er at:
– Finde ud af hvordan medarbejderen kan fastholdes i sit arbejde.
– Undersøge om en omplacering af medarbejderen eller efteruddannelse til en anden stilling kunne hjælpe medarbejderen.
– Tale om muligheden for en delvis raskmelding i en periode, inden medarbejderen kan vende helt tilbage til sit arbejde.
– Udarbejde en mulighedserklæring. Du kan læse mere om sygefraværssamtaler hos FOA lige her.

Care conversations during sick leave

Arbejdsredskaber kan forebygge sygefravær

I løbet af de seneste år er mange virksomheder blevet opmærksomme på vigtigheden af arbejdsredskaber, som hjælper medarbejderne med at arbejde ergonomisk hensigtsmæssigt.

Især de længerevarende sygefraværsperioder kan forebygges, når medarbejdere udfører deres arbejde i en korrekt arbejdsposition med bevægelser, som mindsker den fysiske belastning på kroppen. Arbejdsredskaberne er selvfølgelig vigtige i forbindelse med fysisk belastende manuelt arbejde, men de korrekte arbejdsredskaber kan også gøre en stor forskel for medarbejdernes fysiske velvære, når det drejer sig om kontorarbejde.

Det kan eksempelvis være et tastatur, som hjælper medarbejderen med at opnå en god ergonomisk arbejdsstilling med armene korrekt placeret foran kroppen. Eller en centreret mus, som minimerer medarbejderens arbejdsområde samtidig med, at der skabes synergi i arbejdsflowet mellem tastatur og mus.

Du kan læse mere om ergonomi på kontoret lige her.

Arbejdsrelaterede skader påfører både medarbejdere og virksomheder store omkostninger hvert år -forebyg sygefravær i din virksomhed. Læs mere her.

blank white photo

Sygefravær og løn

I løbet af et år oplever langt de fleste arbejdstagere i Danmark perioder med sygefravær.

Selv den aldersgruppe på arbejdsmarkedet med mindst sygefravær, de 40-49-årige, bruger hvert år omkring tre procent af deres samlede mulige arbejdstid på sygefravær, viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Sygefravær er således noget langt de fleste af os bliver nødt til at forholde os til inklusiv, hvordan sygefravær påvirker vores løn. Netop forholdet mellem sygefravær og løn kan du blive klogere på i dette kapitel.

Hvordan påvirker sygefravær din løn?

Hvordan sygefravær påvirker din løn afhænger hovedsageligt af dine ansættelsesvilkår og din overenskomst. Dog kan det siges helt overordnet, at sygdom hører under betegnelsen lovligt forfald. Det betyder, at du som fastansat eller tidsbegrænset ansat med overenskomst har ret til fuld løn under sygefravær. Det gælder uanset længden af sygeperioden.

Undtagelsesvis skal du på et fåtal af private overenskomster være ansat i en vis periode, inden du har ret til fuld løn under sygdom. Det er som sagt en undtagelse, og du bør altid få dit fagforbund til at læse en ansættelseskontrakt igennem, hvis du er i tvivl om de gældende vilkår vedrørende løn under sygefravær.

Udgangspunktet er: Som fastansat eller tidsbegrænset ansat har du ret til fuld løn under sygefravær.

woman on the phone from home office

Regler: Løn under sygefravær som fastansat

– Du har ret til løn under sygdom, hvis du er fastansat eller tidsbegrænset ansat på overenskomst.
– Du skal melde dig syg efter reglerne på din arbejdsplads.
– Reglerne for, hvordan man melder sig syg, kan variere fra sted til sted. Spørg efter reglerne, hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig.
– Hvis det tydeligt fremgår af din overenskomst eller dit ansættelsesbevis, kan din arbejdsgiver have ret til at tilbageholde løn under dit fravær, hvis du ikke melder dig syg efter reglerne.
– Du risikerer at blive bortvist, hvis du bare bliver væk uden at melde dig syg. En bortvisning betyder, at du fyres uden varsel, du mister din løn og risikerer at få karantæne i A-kassen.

Kilde: FOA.dk.

Hvad er selvforskyldt sygdom?

Der kan være tilfælde, hvor du som fastansat ikke har ret til fuld løn under sygefravær. Reglen om selvforskyldt sygdom træder i kraft, hvis du har handlet særligt uagtsomt. Det kan eksempelvis dreje sig om:
– Skader i forbindelse med grove overtrædelser af færdselsloven, eksempelvis spirituskørsel eller manglende brug af sikkerhedsudstyr.
– Skader i forbindelse med vold, hvor du har provokeret.
– Skader i forbindelse med ekstremsport, hvor du ikke har overholdt sikkerhedsreglerne.

Kommer du til skade under havearbejde, sport, på dansegulvet eller i forbindelse med andre aktiviteter, som hører under almindelig livsudfoldelse, har du selvfølgelig ret til løn under sygdom. Det selvforskyldte element skal være særligt uagtsomt, før bestemmelsen gør sig gældende.

Kilde: HK.

blank white photo

Sygefravær som timelønnet

Som timelønnet har du i udgangspunktet ikke ret til fuld løn under sygdom.

Du har dog ret til en løn fra din arbejdsgiver, der som minimum svarer til sygedagpenge i de første 30 dage af sygeperioden. Dette er tilfældet hvis din ansættelse hos den pågældende arbejdsgiver lever op til følgende krav:
– Du har været ansat i minimum otte uger
– Du har arbejdet minimum 74 timer inden for de otte uger

Om du har ret til yderligere løn (sygeløn) som timelønnet, afhænger af din overenskomst.

Hvis du ikke opfylder ovenstående krav, har du mulighed for at få udbetalt sygedagpenge fra kommunen under dit sygefravær. Ligeså overtager kommunen udbetalingen af sygedagpenge, hvis du er syg i mere end 30 dage, og din arbejdsgiver derfor ikke længere skal betale en løn svarende til sygedagpenge.

Kilde: HK.

Work-related sick leave

Lovgivning ved sygefravær

For de fleste danskere er sygefravær en forholdsvist begrænset og samtidig naturlig del af arbejdslivet.

Nogle gange bliver man syg, det kan ikke undgås, og heldigvis sker det så sjældent, at hverken medarbejder eller arbejdsgiver er synderligt påvirket af de udfordringer, som sygefraværet måtte medføre. Det gennemsnitlige årlige sygefravær er som tidligere nævnt 7-13 dage afhængigt af, om du er beskæftiget i den private sektor, staten eller det offentlige i kommunalt regi. 7-13 dage er til at overkomme for alle involverede parter, både medarbejder og arbejdsgiver.

Men selvom du er vant til at være sund og rask, kan du blive ramt af uheldige omstændigheder, som øger dit sygefravær i en periode af dit liv. Derfor er det fornuftigt at have kendskab til den lovgivning, der gælder ved sygefravær.

I dette kapitel får du nogle af de vigtigste informationer om lovgivning ved sygefravær. Vi kan ikke komme omkring alle de lovtekniske detaljer, men vi forsøger at fremhæve de vigtigste overordnede linjer, som du skal kende til.

De vigtigste regler om sygefravær

Her følger en gennemgang af de vigtigste regler om sygefravær, du skal kende:
– Sygdom hører under betegnelsen lovligt forfald. Det betyder, at du som fastansat eller tidsbegrænset ansat med overenskomst har ret til fuld løn under sygefravær.
– Som timelønnet har du som regel ret til sygedagpenge. Sygedagpenge udbetales enten af din seneste arbejdsgiver eller kommunen.
– Når du melder dig syg, er det vigtigt, at det sker på den måde, som din arbejdsgiver har udstedt retningslinjer om. Hvis du er i tvivl, om hvordan din arbejdsgiver ønsker at modtage sygemeldinger, kan du med fordel spørge din nærmeste leder. Hvis du ikke melder dig syg efter virksomhedens retningslinjer, risikerer du retten til betaling under sygdom.
– Du er ikke forpligtet til at fortælle din arbejdsgiver, hvilken sygdom du har. Din arbejdsgiver må heller ikke spørge ind til, hvad du fejler. Hvis du er sygemeldt, er der begrænsninger for, hvad du må foretage dig i din fritid.
– Du skal i udgangspunktet forsøge at undgå aktiviteter, som forlænger din sygdom. Det kan også være et problem, hvis du deltager i aktiviteter, som kan sidestilles med dit normale arbejde.
– Du kan godt blive opsagt under din sygdom, uanset om opsigelsen skyldes din sygdom eller andre forhold. Begrundelsen for din opsigelse skal dog være saglig (læs mere i kapitlet “Sygefravær og fyring”).
– Hvis du overvejer at tage på ferie under en sygemelding, er det en god ide først at spørge din arbejdsgiver. Din ferie kan nemlig have betydning for, om din arbejdsgiver kan få refusion for din løn ved et længerevarende sygdomsforløb.

Kilde: Advodan.

blank white photo

Hvordan beregnes sygefravær?

Virksomheder kan beregne sygefravær på forskellige måder. Den mest retvisende metode – som også Arbejdstilsynet anbefaler her – tager udgangspunkt i en fraværsprocent, som viser, hvor meget sygefravær en medarbejder har i forhold til, hvor meget medarbejderen kunne have arbejdet i den pågældende periode. Fraværsprocenten viser således fraværets omfang i forhold til den samlede arbejdstid.

For at kunne beregne fravær efter denne metode er det nødvendigt løbende at opgøre fraværsperioden, antal timer og ikke mindst årsagen til fraværet.

Arbejdstilsynet anbefaler i øvrigt, at årsager til sygefravær kategoriseres således:
– Fravær pga. egen sygdom
– Fravær pga. arbejdsskade
– Fravær pga. børns sygdom – dvs. barns 1. (evt. 2.) sygedag samt andet fravær med betaling i forbindelse med børns sygdom
– Fravær pga. barsel-, adoption- og børnepasningsorlov – dvs. mænds og kvinders fravær i forbindelse med barsel og adoption
– Fravær til pasning af døende
– Andet fravær – dvs. fravær med tilladelse i tilfælde af f.eks. lægebesøg, begravelse, flytning, bryllup etc.

Læs mere om hvordan Arbejdstilsynet anbefaler, at sygefravær beregnes her.

Calculating sick leave

Skal du bruge en lægeattest ved sygefravær?

Det er i udgangspunktet op til din arbejdsgiver, om du skal bruge en lægeattest ved sygefravær. Ved kortere sygefravær, mindre end seks dage, er det dog de færreste arbejdsgivere, som vil stille krav om en lægeattest.

Hvis arbejdsgiver ønsker en såkaldt friattest, hvor en læge bekræfter, at medarbejderen er fraværende på grund af sygdom, kan erklæringen allerede kræves fra første sygedag. De udgifter, der kan opstå i forbindelse med friattesten, skal arbejdsgiveren betale.

Der findes en række forskellige former for dokumentation, som en arbejdsgiver kan stille krav om i forbindelse med sygefravær.

Friattest
Denne form for dokumentation minder om en traditionel lægeerklæring. Dokumentet skal afhentes hos en læge, som kan bekræfte, at du er syg. Med en friattest kan arbejdsgiveren se en læges bekræftelse af, at du fejler det, som du siger, du fejler.

Tro- og loveerklæring
Ved en tro- og loveerklæring skriver du selv under på, at du er syg. Erklæringen returneres herefter til arbejdsgiveren. Med en tro- og loveerklæring bekræfter du, at du selv vurderer, at du er syg. Hvis det viser sig, at tro- og loveerlæringen er falsk, kan det få konsekvenser for underskrevne part.

Mulighedserklæring
Denne type dokumentation anvendes som regel i forbindelse med længere sygefraværsperioder. Her går arbejdsgiver, medarbejder og en læge sammen om at vurdere medarbejderens helbred med det formål at afklare tiltag, som kan hjælpe medarbejderen tilbage i arbejde på den mest hensigtsmæssige måde.

Varighedserklæring
Ved denne type dokumentation beder arbejdsgiveren medarbejderen om at gå til sin læge for at få en vurdering af varigheden af sygefraværet. Arbejdsgiveren kan tidligst bede om en varighedserklæring efter 14 dages sygdom.

Du kan læse mere om de forskellige former for dokumentation hos Legal Desk her.