RollerMouse - FAQ og Fejlfinding

Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med din RollerMouse

RollerMouse
FAQ

Støv/hår/snavs på sensoren kan få cursoren til at bevæge sig i ryk. Hvis du rengør sensoren, vil det sandsynligvis afhjælpe problemet.

Følg rengøringsvejledningen:

Red/Red plus
Free3
Pro3

Kontakt os for at få tilsendt ekstra knapdæksler til den knap, der sætter sig fast, inden du går videre med anvisningerne.

Vejledningen til udskiftning af knapper finder du her

Din RollerMouse kan være indstillet forkert, prøv at følge disse instruktioner:

Hold knappen til indstilling af cursorhastighed (DPI) og knappen KOPIÉR inde, indtil LED-animeringen viser den aktuelle indstilling. Slip knappen KOPIÉR, og tryk den ind igen for at veksle mellem de øvrige indstillinger.

En LED blinker længst til højre for at indikere, at den er indstillet til MAC.
En LED blinker længst til venstre for at indikere, at den er indstillet til PC.
En LED blinker til begge sider i midten for at indikere, at den er indstillet til HID.

Bemærk! Hvis du bruger fjernskrivebord, skal du downloade driveren.

Her er nogle tips til problemløsning:

  • Sørg for, at USB-kablet er tilsluttet direkte til din computer og ikke til en USB-hub eller en dockingstation.
  • Prøv at tilslutte din RollerMouse til en anden USB-indgang eller at genstarte computeren.
  • Prøv at tilslutte din RollerMouse til en anden computer.
  • Kontrollér, at du ikke har en anden musedriver liggende på din computer. Den kan interferere med din RollerMouse.
  • Prøv at tilslutte en anden RollerMouse til din computer (og omvendt).Hvis problemet kun opstår, når RollerMouse er tilsluttet din computer, er det sandsynligvis din computer, der forårsager problemet.

    Hvis problemet med din RollerMouse optræder på samme måde på alle andre computere, er det sandsynligvis din RollerMouse, der forårsager problemet.

    Hvis problemet ikke forsvinder, kan du kontakte os her for at få hjælp.

Prøv at tilslutte din dongle til computeren via den USB-forlænger, der fulgte med produktet.
Kontrollér, at du har tilsluttet din dongle til en indgang af typen USB 3.0 (blå indgang) eller USB 2.0 (sort indgang).

USB 3.0-indgange har ofte en højere frekvens af radiointerferens end USB 2.0., hvilket kan være årsagen til de forsinkede bevægelser (lagging).

I din produktmanual kan du se, hvordan du ændrer cursorhastigheden og de øvrige hastighedsindstillinger.

Du finder produktmanualen til din enhed på vores supportside her.

Hvis du har flyttet rullestaven helt til venstre eller højre og gerne vil have mulighed for at flytte cursoren endnu længere, kan du forsigtigt tvinge rullestaven i den ønskede retning, indtil du hører et svagt klik. Det aktiverer end detection, hvorefter cursoren frit kan bevæges hvor som helst på skærmen. Slip rullestaven, når cursoren er dér, hvor du vil have den.

Hvis du synes, at din cursor ofte er uden for rullestavens rækkevidde, kan den valgte cursorhastighed være for lav.

For at ændre knapfunktionerne manuelt skal du have den seneste driver.

Alle vores drivere findes på vores driverside, som du finder her.

Alle RollerMouse-produkter er forprogrammeret med smarte knapfunktioner. Den indbyggede software giver brugerne den mest ergonomiske konfiguration af knapfunktioner, så produktet er lige til at tilslutte og bruge.

Du har dog mulighed for at ændre knapfunktionerne manuelt ved hjælp af driveren for at opnå endnu større funktionalitet og variation.

RollerMouse-modellerne Free3, Pro3 og Red har alle indbygget PC- og Mac-indstilling. I vores produktmanualer, som du finder online her, kan du se, hvordan du skifter mellem PC- og Mac-indstilling.

Klikfunktion, klikmodstand og kliklyd* kan justeres på RollerMouse.

Følg instruktionerne i produktmanualen her.

*(gælder kun Red/Red plus)

Ja, alle vores kablede* RollerMouse-produkter har en tynd klienttilstand. Følg nedenstående vejledning:

Red/Red plus 
Free3
Pro3 

*trådløse RollerMouse-produkter har ikke denne tilstand og fungerer muligvis ikke på tynde klienter.

På nuværende tidspunkt er ingen af vores RollerMouse-produkter udformet til at være kompatible med KVM-switches. På grund af den måde, som visse KVM-switches er lavet på, er det muligt, at din RollerMouse alligevel viser sig at være kompatibel. RollerMouse er dog ikke designet til at blive anvendt i kombination med en KVM-switch.

De fleste KVM-switches skal vælge, om inputenheden er et tastatur eller en mus, hvilket fører til problemer, når man tilslutter en RollerMouse. På trods af dette kan der dog findes KVM switches, som er i stand til at genkende andre enheder end en standardmus eller et standardtastatur.

Du er velkommen til at kontakte os for at få flere detaljer.

Musen kan opføre sig unormalt, afhængigt af hvor den er tilsluttet. Hvis du tidligere har været i stand til at anvende den i det samme miljø, er det dog næppe det, der er årsagen.

Tilslut musen direkte til computeren for at opnå den mest effektive forbindelse.

Der kan opstå konflikter, hvis den tilsluttes via en KVM-switch, en dockingstation eller en USB-hub.
Visse programmer har også en tendens til at forårsage problemer med RollerMouse, blandt andet VMWare og Paradox.

Endelig kan drivere til anden software også skabe problemer, især drivere til andre pegeredskaber. Hvis du har anvendt andre enheder, skal du sikre dig, at softwaren er helt afinstalleret.

Håndledsstøtterne er lige til at tage af med henblik på rengøring eller udskiftning. Ved rengøring må du kun bruge milde produkter, som f.eks. sulfo. Hvis du ønsker at udskifte håndledsstøtterne, kontakt venligst nærmeste RollerMouse-forhandler.

Under visse omstændigheder kan forbindelsen mellem din trådløse enhed og USB-donglen blive afbrudt eller forsvinde. I så fald kan du være nødt til at genoprette forbindelsen.

Følg vejledningen til parring af enheder:
Balance Keyboard WL
RollerMouse Red WL
RollerMouse Free 3 WL
Unimouse WL
Contour Mouse WL

Bemærk: For at forbedre den trådløse forbindelse og mindske forsinkelse af bevægelser (lag) skal du forbinde donglen direkte til din computers USB-port med den USB-forlænger, der medfølger i emballagen.

Ja, alle trådløse produkter fra Contour er sikret med kryptering.

Kommunikationen mellem donglen og det trådløse produkt (2,4 GHz) er sikret med en AES 128 bit-algoritme, som er en industristandard, når det kommer til kryptering af forbrugerenheder.

Under parringsprocessen genereres og udveksles en tilfældig krypteringsnøgle mellem donglen og den trådløse enhed, og nøglen gemmes og bruges efterfølgende til at sikre kommunikationen. Parringsprocessen holdes sikker ved, at den kun sker efter brugeranmodning og holdes indenfor meget kort rækkevidde, der forhindrer aflytning.

Mangler du svar på dit problem?

Vi er her, for at hjælpe dig. Send os en forespørgsel, hvis du ikke kan finde svaret på dit spørgsmål. Herefter kontakter en af vores support medarbejdere dig.
Close Menu

Reducer smerter og forebyg spændinger med en ergonomisk mus.