Sådan slap David af med sine smerter

David Carlsson er industriel designer og arbejder primært med 3D-visualiseringer. Men kun to år efter sin eksamen kunne han næsten ikke bevæge sin højre arm længere. Han fik et tip om RollerMouse og prøvede den. Siden da har han ikke haft smerter.

David Carlsson

Industriel designer

David Carlsson

Problemerne forsvandt fra dag ét!

David Carlsson er uddannet industriel designer, men i dag arbejder han primært med visualiseringer af arkitektoniske løsninger i 3D, blandt andet huse og bygninger. 3D-visualisering indebærer masser af præcisionsarbejde med mus, touchpad, tegneplade og lignende. Davids arbejdsdage er ofte lange, og arbejdet foregår udelukkende foran en skærm: “Jeg startede med en almindelig mus, skiftede til forskellige mus, som var specialdesignet til 3D-arbejde, og prøvede også med tegneplader. Ingen af dem duede til 3D-arbejde.” Desuden blev smerterne i David Carlssons arm bare værre og værre. Det var en katastrofe for hans karriere som freelancedesigner. For at kunne udføre sit arbejde og tjene penge i sin virksomhed er David Carlsson nødt til at kunne navigere på skærmen ved hjælp af sine hænder og fingre. Til sidst kunne han ikke engang løfte armen. Så foreslog hans printerleverandør, at han skulle prøve RollerMouse. “Problemet forsvandt fra dag ét. Få måneder senere prøvede jeg med en almindelig mus igen, men jeg mærkede med det samme, at mine sener blev spændt”, siger David Carlsson.

Rullestaven er selve løsningen

Ud fra et industrielt designsynspunkt mener David Carlsson, at rullestaven udgør 95 procent af produktet: “Det er den, der er løsningen. Rullestaven fungerer meget naturligt i forhold til arbejdsfladen på skærmen, så man slipper for at bevæge hånden en tilsvarende distance”.

For at finde frem til en løsning som rullestaven skal der dog udføres en god portion forberedende arbejde. En industriel designer starter med at se ud over selve produktet: “Det er vigtigt, at man først danner sig et indtryk af kundens og slutkundens krav og forventninger til produktet. Det handler i høj grad om funktionel analyse”. Industrielt design er en kompleks disciplin, som omfatter langt flere komponenter end bare det visuelle design. “Hvis man som designer kun tager højde for det æstetiske udtryk, bliver det jo kunst”, forklarer David Carlsson.

Læs her om RollerMouse Red

Funktionen afgør designet

Den designmæssige frihed, når man designer et produkt, afhænger af konteksten og produktets funktion: “Et objekt med en enkel funktion giver mere frihed til et anderledes design. Alt ud over den grundlæggende funktion kan komme til udtryk på en hvilken som helst måde.” Det er ofte helt andre aspekter end formen, der er vigtige, når man designer et produkt. Materialevalget er bare ét eksempel: “Man skal tage højde for bæredygtighed, og hvordan produktet skal samles, så det nemt kan skilles ad og genbruges. Det er nemmere at tage bæredygtighedskravene med i beregningen, når man designer et topprodukt. Hvis opgaven går ud på at lave et discountprodukt, går det ofte ud over miljøaspekterne. Et andet vigtigt aspekt er, at produktet skal kunne tilpasses, så brugerne selv kan konfigurere det til deres specifikke behov.

RollerMouse Red

“RollerMouse sikrer en ensartet belastning af hænderne og aflaster arme og skuldre. Jeg behøver aldrig at løfte min hånd, som jeg skal med en mus. Mine arme ligger helt stille, når jeg arbejder, og jeg kan holde ryggen rank."

Ergonomien er den største udfordring

David Carlsson mener, at ergonomien er den største udfordring, når man designer en mus eller et andet produkt til professionel brug: “Man er nødt til først at forstå brugeren, situationen og problemerne. For at kunne designe en mus er man desuden nødt til at lære noget om ergonomi”.

At designteamet bag RollerMouse har ramt plet, står klart, da David Carlsson forklarer, hvordan musen adskiller sig fra traditionelle mus og andre kontrolenheder. “RollerMouse sikrer en ensartet belastning af hænderne og aflaster arme og skuldre. Jeg behøver aldrig at løfte min hånd, som jeg skal med en mus. Mine arme ligger helt stille, når jeg arbejder, og jeg kan holde ryggen rank. Det gør mig i stand til at arbejde hurtigere og mere præcist. Faktisk er det min hånd, der begrænser mig. Med RollerMouse bremser jeg med den ene hånd og styrer med den anden i stedet for at udføre alle bevægelserne med én hånd. Jeg kan ikke forestille mig noget mere ergonomisk”.

Selv de mindste detaljer styres med musen

Selvom David arbejder meget med tastaturet, er det de kommandoer, der udføres ved hjælp af musen, der fylder mest i hans arbejdsdag: “Man kan nok forestille sig, hvor mange detaljer et hus har. Hver eneste lampe og hvert eneste håndtag skal tegnes. Nogle gange er designet så detaljeret, at man kan se, hvor skruerne sidder”. Arkitektur i 3D er blevet David Carlssons niche. Det er måske ikke så underligt i betragtning af, at han altid har ønsket at blive arkitekt, men så blev han optaget på uddannelsen i industrielt design på Gotland University College i stedet: “Og nu er jeg så endt med at arbejde med det, jeg gerne ville, bare som designer!”

Prøv gratis i 14 dage

Prøv en RollerMouse, der forebygger og reducerer smerte og ubehag i nakke, skuldre, arme og hænder.
Vælg mellem flere modeller: RollerMouse Red, RollerMouse Free3 og RollerMouse Pro3.

Del denne case story

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on email
Close Menu

Reducer smerter og forebyg spændinger med en ergonomisk mus.