Fokus på miljø

Contour Design producerer produkter af høj kvalitet med henblik på, at de skal kunne bruges i mange timer, hver dag i mange år. Vi har derfor allerede stort fokus på at undgå, at vores produkter ender i den brug-og-smid-væk-kultur, der påvirker vores miljø på negativ vis.

Den cirkulære tankegang

Cirkulær tankegang handler om cirkulær økonomi og går ganske enkelt ud på at holde materialer og produkter i kredsløb med den højest mulige værdi længst muligt. Det vil sige at genanvende ressourcer eller endnu bedre at reparere eller opgradere produkter, som ellers ville være endt som affald. Du kan læse mere om cirkulær økonomi her. Når det gælder vedligeholdelse af vores produkter, har vi gjort det nemt for dig at kontakte vores support-afdeling, så vi sikrer, at dit Contour-produkt kan holde i mange år. Af samme årsag laver vi ikke nye modeller hvert år, men holder os til de produkter, der har vist sig at opfylde vores kunders behov.

Cirkulær emballage

Samme cirkulære tankegang har vi valgt at bruge i forbindelse med vores produktemballage.  Dette betyder, at vi nu er begyndt at implementere genanvendt pap i vores emballage.

Læs mere om vores cirkulære emballage her

Miljø og FNs Verdensmål​

Ved at sætte vores arbejde med miljø i sammenhæng med FNs Verdensmål sætter vi vores arbejde i en større kontekst, da vi tror vi på, at det vil have en større effekt i sidste ende.

Mål 12: Sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer

FN global goal 12-2

Mål 12.2:
Contour Design er i fuld gang med at eliminere brugen af plastik i vores emballage og i stedet implementere 100% genanvendt pap. Herved er vi med til at behandle klodens ressourcer på en mere bæredygtig og langsigtet måde. 

FN global goal - 12-5

Mål 12.5:
Ved at implementere 100% genanvendt pap er dette initiativ også med til at reducere affaldsgenereringen, da pappets levetid vil blive forlænget op til syv gange.

FN global goal 12-6

Mål 12.6
Gennem tydelig opfølgning og rapportering af vores målsætninger, fremgang og proces vil vi kunne skabe større gennemsigtighed og troværdighed i branchen samt over for vores kunder. Vi håber på, at denne arbejdsgang vil tilskynde andre virksomheder i branchen til at gøre det samme.

Close Menu

Reducer smerter og forebyg spændinger med en ergonomisk mus.