Hvad koster sygefravær?
Når en medarbejder sygemelder sig, har det en pris for virksomheden – uanset om den ansatte er væk en enkelt dag eller i en længere periode.
I denne artikel ser vi nærmere på både de direkte og de indirekte omkostninger ved en sygemelding og på hvad det egentlig koster, at en ansat sygemelder sig.
Sygefraværets pris
Sygefraværets pris i Danmark
Hvert år koster sygefravær det danske samfund mere end 46 milliarder kroner. Det viser en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening.
46 milliarder er et svimlende beløb, men jo heldigvis ikke en udgift som lander hos én enkelt virksomhed. Regningen bliver delt, men vi vil – hvis vi skal være helt ærlige – helst være fri for vores del. Og faktisk kan virksomheder blive fri for en stor del af deres sygefraværsregning.
Alt hvad det kræver er en aktiv og målrettet indsats for at nedbringe sygefraværet.
Hvordan du helt konkret kan nedbringe sygefravær i din virksomhed eller hos dig selv, kan du læse meget mere om i afsnittet ”Forebyggelse af sygefravær” på vores side Alt du skal vide om sygefravær.
Omkostninger forbundet med sygefravær – direkte og indirekte
Når man beregner omkostningerne forbundet med sygefravær, leder man efter det samlede tal på udgifter forbundet med sygefravær for virksomheden. Derfor er det ikke nok at se på lønudgifter alene, man er nødsaget til at tage flere aspekter med.
Typisk vil der fx op til sygemeldingen være en periode, hvor produktiviteten er dalende. Desuden vil der også ofte også være en periode efter sygemeldingens ophør, hvor produktiviteten er nedsat – det kan være fordi, den ansatte har været væk længe og har brug for en grad af genoplæring eller det kan være, at den ansatte ”bare” lige skal finde ind i rytmen igen efter et par dage som sengeliggende.
Under selve sygemeldingen skal man også tage højde for eventuelle udgifter til vikarhjælp, bureau-assistance, overarbejdsbetaling til andre medarbejdere, o.lign.
Direkte omkostninger ved sygefravær
De direkte omkostninger ved sygefravær dækker over:
- Lønudgifter, herunder også feriepenge og pension
Om du har ret til løn under en sygemelding, afhænger af hvordan du er ansat. Det kan du læse meget mere om i afsnittet ”Sygefravær og løn” på vores side Alt du skal vide om sygefravær.
Omkostninger
Beregning af sygefravær: Direkte omkostninger
Lønudgifterne, altså den direkte omkostning ved sygefravær, er forholdsvis nem at beregne. Dermed er det også nemt at regne ud, hvad en virksomhed kan spare, hvis de lykkes med at få sygefraværet til at falde.
Tager vi udgangspunkt i gennemsnitsdanskeren, skal vi have fat i Kirsten (eller Henrik) Nielsen, som har en gennemsnitsmånedsløn på 43.487 kroner inkl. pension.
Kirsten har godt og vel otte sygedag om året, men for nemheds skyld regner vi med 8.0 dage, hvilket svarer til en fraværsprocent på 3,7 og dermed giver en direkte omkostning til løn på 19.308 kr pr. år:
((43.487 x 12)/100) x 3,7 = 19.308
Har en virksomhed 200 ansatte, som følger Kirstens gennemsnit, vil den årlige udgift til sygefravær være lige knap 3.9 millioner kroner:
200 x 19.308 DKK = 3.861.600 DKK
Lykkes det Kirstens virksomhed at sænke sygefraværet fra de gennemsnitlige otte dage til seks arbejdsdage pr. ansat pr. år, vil det betyde store besparelser.
6.0 svarer til en fraværsprocent på 2,78 procent. Dermed bliver det årlige udgift pr. ansat 14.507 kroner:
((43.487 x12)/100) x 2,78 = 14.507 DKK
Hvilket svarer til en årlig udgift for Kirstens virksomhed på:
200 x 14.507 DKK = 2.901.453 DKK
Altså en besparelse på næsten en million kroner.
3.861.600 – 2.901.453 = 960.066
Hos Cabi – plads til flere i arbejde kan du med deres sygeberegner hurtigt og nemt få indblik i, hvad de direkte omkostninger ved sygefravær er i din virksomhed. Du kan prøve Cabis Sygefraværsberegner her.
Indirekte omkostninger ved sygefravær
De indirekte omkostninger ved sygefravær eller de såkaldte skjulte udgifter ved sygefravær dækker over:
- Lønomkostninger til vikar eller afløser
- Nedgang i produktion eller omsætningen op til og efter sygefraværsperioden
- Ekstra belastning af andre ansatte og evt. overarbejdsbetaling til disse
- Nedsat effektivitet i afdelingen pga. kollegas sygemelding
- Tab af kunder fx pga. for lang ekspeditionstid
- Omkostninger i tid og penge ved at finde erstatning eller afløser for den syge medarbejder
- Omkostninger ved eventuel rokering af andre medarbejdere
- Omkostning hos lederen i form af tid brugt på sygesamtaler og instruktion af nye og gamle kollegaer eller vikarer
Kilde: Job og Trivsel og Job & råd
Indirekte omkostninger ved sygefravær
Indirekte omkostninger ved sygefravær
De indirekte omkostninger ved sygefravær eller de såkaldte skjulte udgifter ved sygefravær dækker over:
- Lønomkostninger til vikar eller afløser
- Nedgang i produktion eller omsætningen op til og efter sygefraværsperioden
- Ekstra belastning af andre ansatte og evt. overarbejdsbetaling til disse
- Nedsat effektivitet i afdelingen pga. kollegas sygemelding
- Tab af kunder fx pga. for lang ekspeditionstid
- Omkostninger i tid og penge ved at finde erstatning eller afløser for den syge medarbejder
- Omkostninger ved eventuel rokering af andre medarbejdere
- Omkostning hos lederen i form af tid brugt på sygesamtaler og instruktion af nye og gamle kollegaer eller vikarer
Kilde: Job og Trivsel og Job & råd
Omkostninger
Beregning af sygefravær: Indirekte omkostninger
En stor del af de indirekte udgifter ved sygefravær kan være svære at prissætte, for ikke at tale om at det kan være svært at få alle indirekte udgifter med på listen.
Nedenfor giver vi et par eksempler på, hvad nogle af de indirekte udgifter kunne være i gennemsnits-Kirstens virksomhed.
Eksempel 1, den ”billige”: Nedsat effektivitet i afdelingen pga. kollegas sygemelding:
Effektiviteten kan falde i blandt tilbageværende personer i en afdeling i forbindelse med en kollegas sygemelding, særligt hvis der er tale om langtidssygemelding. Det kan påvirke at ”miste” kollegaer til sygemelding, fx hvis man kan se sig selv ende i samme situation.
Lad os sige, at Hanne bliver langtidssygemeldt. Hendes kollega gennemsnits-Kirsten, som tjener 280 kr i timen (hvilket vi ved hun gør), bliver mentalt påvirket af Hannes sygemelding og bliver derfor 10% mindre effektiv i to måneder. Det vil i indirekte omkostning koste Hanne og Kirstens virksomhed ca. 9.000 kroner.
86.974 DKK (månedsløn x 2) – 10 % = 8.697 DKK
Eksempel 2, den ”dyre”: Omkostninger i tid og penge ved at finde erstatning eller afløser for den syge medarbejder:
Hannes leder, Karsten, som skal finde en afløser for Hanne, imens hun er sygemeldt, tjener lidt mere end Hanne og gennemsnits-Kirsten. Han får 60.439 kr om måneden – en fuldstændig gennemsnitlig dansk lederløn i det private – hvilket svarer til 380 kr i timen.
I forbindelse med at finde Hannes afløser har Karsten følgende udgifter:
| Opgave | Pris i DKK | |
|---|---|---|
|
Skriv til jobannonce |
1 time |
380 |
|
Jobannoncer på jobportaler |
2 stk |
12.000 |
|
Sortering af ansøgninger og ansøgere |
3 time |
1.140 |
|
Udvælgelse og indkaldelse til 1. runde samtaler |
5 timer |
1.900 |
|
Jobsamtaler |
20,8 timer (1,5 time x 2 personer X 8 ansøgere) |
7.904 |
|
Udvælgelse af 2. runde kandidater |
3 timer |
1.140 |
|
2. samtalerunde med 3 ansøgere |
9 timer (1,5 time x 2 personer x 3 ansøgere) |
3.420 |
|
Forhandling og udarbejdelse af aftale, afslag til resterende ansøgere |
4 timer |
1.520 |
|
Introduktion til kollegaer og deres roller i virksomheden |
8 timer (a 280 DKK pr. stk) |
2.240 |
|
Tre måneders oplæring – gns. produktivitet på 50 % |
0,5 x 43.487 DKK x 3 måneder |
65.230,5 |
|
I alt |
96.874,5 DKK |
|
Omkostninger
Omkostninger forbundet med muskel- og skeletlidelser
Muskel- og skeletlidelser er de overbelastningslidelser, der er hyppigst forekommende blandt kontormedarbejdere. I 2010 lå de samfundsmæssige omkostninger forbundet med denne type lidelser i Danmark på 17,2 mia kr.
Heraf udgjorde behandlingen 8 mia kr. årligt, mens kortsigtet og langsigtet produktionstab udgjorde hhv. 1,2 og 8 mia kr.
Der er altså penge at spare, hvis virksomheder lykkes med at skære ned på muskel- og skeletlidelser blandt de ansatte.
Hvordan du og din virksomhed kan komme i gang med den nedskæring kan du læse mere om her.
Bring sygefravaeret ned
Hvad kan jeg gøre for at sænke sygefraværet i min virksomhed?
Ønsker du at bringe sygefraværsdagene ned i din virksomhed, er der flere ting du kan gøre.
Start fx med en arbejdspladsvurdering og få en række værktøjer og processer på plads, som kan hjælpe dig med at strukturere arbejdet med virksomhedens sygefravær.
Læs mere om arbejdspladsvurdering (APV) her
En væsentlig parameter du bør se på, er den forebyggende indsats i virksomheden. Her er der ofte er flere mulige tiltag. Vi har samlet fem konkrete råd her, som du kan bruge.
I tilfælde hvor sygefravær opstår i forbindelse med musearms-lidelser, kan ergonomiske produkter som computermus og tastatur, være en stor hjælp. Det har vi også samlet en masse information om. Bl.a. i afsnittet Hvordan forebygger man musearm på vores side Hvad er musearm?
Prøv gratis i 14 dage
Bemærk: Dette tilbud er ikke rettet mod private slutbrugere, men udelukkende til virksomheder og deres ansatte.
