Heldigvis er vi vant til en vis kvalitetssikring af ergonomien på kontoret. Desværre er det langt fra alle, som tager den med os, hvis vi arbejder hjemmefra eller ofte skifter arbejdsplads. Men der er faktisk lige så mange regler og restriktioner til den mobile arbejdsplads, som til den på kontoret – hvis du vel at mærke skifter arbejdsplads mindst én dag om ugen. Sidder du i disse dage og arbejder ved køkkenbordet med din bærbare pc, så gør dig selv en tjeneste, og kig på dit udstyr. Det værst tænkelige scenarie for din krop er, hvis du bruger din bærbare computer hele dagen uden separat mus og tastatur. Og det er også vigtigt, at du får computeren op i øjenhøjde.