BLÜCHER sikrer det gode arbejdsmiljø

“Fordi RollerMouse er så nem at manøvrere med, er jeg ikke længere træt og ødelagt i min musearm efter en arbejdsdag.”

Anita Løgager Pedersen

Løn og HR medarbejder

BLÜCHER Danmark

Varierede arbejdsstillinger er vejen frem

BLÜCHER prioriterer det gode arbejdsmiljø højt og sørger for, at medarbejderne får, hvad de har brug for af hjælpemidler. ”Vores dygtige medarbejdere skal holde længe og have lyst til at blive her,” fortæller it-systemadministrator Henrik Merstrand. Derfor stiller virksomheden RollerMouse til rådighed for medarbejderne gennem et ”try and buy tilbud” fra Contour Design. Michael Hansen, der er sælger hos BLÜCHER , fik RollerMouse på prøve og efter 14 dages prøvetid nægtede han at give den fra sig.

Den ændrede arbejdsstilling gør forskellen over tid

Michael Hansen er ude 60-70 dage om året og tilbringer resten af tiden på kontoret ved sin skærm. Han havde længe døjet med en slem skulderskade. Et forløb med fysioterapi og osteopat hjalp, men som han siger: ”Det hjælper jo ikke noget, hvis du alligevel går tilbage til de samme rutiner på arbejde. Det er den ændrede arbejdsstilling, der gør forskellen på lang sigt.”

”Efter et par måneder med RollerMouse havde jeg ikke ondt mere. Jeg har ikke længere sygedage og skal ikke gå til fysioterapeut i arbejdstiden, så firmaet får da klart mere ud af mig end før. Hvis jeg var blevet ved med en almindelig mus, var det nok aldrig blevet godt,” siger Michael Hansen.

Jeg skal ikke af med min RollerMouse nogensinde!

Heller ikke Anita Løgager Pedersen vil undvære sin RollerMouse: ”Jeg bruger RollerMouse Red og har brugt den i tre år. Jeg har været rigtig glad for den og skal ikke af med den igen nogensinde!” siger hun. Anita Løgager Pedersen arbejder med løn og HR og sidder ved sine to skærme hele dagen. Der er meget tastearbejde, både på det numeriske tastatur og bogstavtastaturet og ofte begge dele i kombination.

Læs her om RollerMouse Red

RollerMouse Red + Balance Keyboard

”Jeg skifter meget mellem to skærme, og med RollerMouse slipper jeg for store bevægelser med armen og kan klikke på musen på flere forskellige måder."

Slut med at memorere genvejstaster, det er nemmere at bruge RollerMouse

”Jeg bruger slet ikke genvejstasterne på tastaturet længere – det er mere effektivt at bruge min RollerMouse, og det er ikke så belastende, fordi den er lige foran mig. Fordi RollerMouse er så nem at manøvrere med, er jeg ikke længere træt og ødelagt i min musearm efter en arbejdsdag,” siger Anita Løgager Pedersen.
“Det er supernemt at navigere på skærmen, mellem faner og flere skærme, jeg skal kun lave små bevægelser på den lille rulle. Jeg vælger selv, hvor hurtigt cursoren skal bevæge sig og hvor hårdt, jeg skal trykke på musen. Jeg har indstillet den, så den kører perfekt til mig.”

RollerMouse gør, at jeg kan fortsætte mit arbejde med it

Også it-systemadministrator Henrik Merstrand bruger RollerMouse – lige nu den nyeste RollerMouse Free3 – og har gjort det i ti år på grund af museskader efter for meget tid ved pc’en som dreng: ”RollerMouse Free3 har givet mig en ny måde at arbejde med mus på, som gør, at jeg kan fortsætte i mit arbejde med it – og at jeg ikke forværrer min eksisterende skade. Jeg skifter mellem RollerMouse Free3 og en almindelig mus og har mange forskellige håndstillinger i løbet af dagen,” siger han.

”RollerMouse har udviklet sig meget over de ti år”, fortsætter han. ”Det har været et godt produkt fra starten, som Contour Design har forbedret løbende. Det bedste ved RollerMouse Free3 er, at cursoren er så nem at bevæge – også over flere skærme.”

Prøv gratis i 14 dage

Prøv en RollerMouse, der forebygger og reducerer smerte og ubehag i nakke, skuldre, arme og hænder.
Vælg mellem flere modeller: RollerMouse Red, RollerMouse Free3 og RollerMouse Pro3.

Del denne case story

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on email
Close Menu